Nu mindsker vi børnefattigdommen og sikrer gratis medicin til folk i kontanthjælpssystemet

Enhedslisten har netop indgået en aftale, hvor vi forbedrer økonomien for alle grupper i kontanthjælpssystemet. Med aftalen løfter vi tusindvis af børn ud af fattigdom. Kontanthjælpsloftet bliver afskaffet, vi indfører ret til afklaring efter 2 år på kontanthjælp og receptpligtig medicin bliver gratis for alle voksne, der har været i kontanthjælpssystemet i et år og for deres børn.

Det har været helt afgørende for Enhedslisten, at der blev lavet en aftale, der permanent løfter børn ud af fattigdom. Og det var for partiet en bunden opgave, at ingen i kontanthjælpssystemet mistede penge med en aftale, ligesom regeringens Ydelseskommission havde lagt op til. Forud for forhandlingerne har Mai Villadsen ikke lagt skjul på, at netop denne aftale var afgørende for Enhedslistens opbakning til regeringen. Enhedslisten er rigtig glad for, at der nu lander en aftale.

Politisk ordfører, Mai Villadsen, siger:

  • Jeg er rigtig glad i dag. Kontanthjælpsloftet bliver afskaffet, 40.000 børn får økonomisk hjælp og receptpligtig medicin bliver gratis for alle børn og de voksne der har været i kontanthjælpssystemet i et år. Markant færre må i fremtiden vælge mellem mad på bordet og medicin. Det kan vi være stolte af.
  • Efter mange timer i mørke forhandlingslokaler er der endelig landet en aftale, og vi er lettede og glade. Nu sikrer vi, at tusindvis af børnefamilier får råd til de fritidsaktiviteter og børnefødselsdage, de har været udelukket fra i årevis. Vi sikrer et bedre og mere fair kontanthjælpssystem. Det er et rigtig stort skridt i kampen mod børnefattigdom og ulighed, vi tager i dag.
  • Nu forbedrer vi økonomien for alle grupper i kontanthjælpssystemet. Vi havde i Enhedslisten selvfølgelig gerne set, at 225-timers reglen og alle fattigdomsydelserne blev afskaffet – og det vil vi fortsætte med at kæmpe for. Men det her er et markant skridt på vejen til et mere lige og retfærdigt samfund.

Aftalen sikrer blandt andet:

  • Receptpligtig medicin bliver gratis for børn og alle voksne, der har været i kontanthjælpssystemet i et år.
  • Økonomisk hjælp igennem børnetillæg og fritidstillæg til 40.000 børn
  • Kontanthjælpsloftet afskaffes
  • Alle i ydelsessystemet får flere penge
  • Ret til afklaring efter 2 år i kontanthjælpssystemet
  • Hævelse af formuegrænsen
  • Afskaffelse af krav om at indløse pensioner med tilbagekøbsret
  • Ret til at holde ferie med supplerende kontanthjælp
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer