— Uddannelse og forskning

Enhedslisten om ny folkeskoleaftale: Den er underfinansieret og vil øge karakterræset

I dag har regeringen sammen med LA, KF, RV og DF præsenteret en ny folkeskoleaftale. Enhedslistens undervisningsordfører, Anne Hegelund, kritiserer aftalen for at være underfinansieret og for at øge karakterræset helt ned i 6. klasse.

 

Anne Hegelund, Enhedslistens undervisningsordfører, siger:

  • Det er godt, at regeringen endelig får taget hul på at rydde op efter den tidligere folkeskolereform, som Enhedslisten har været stærke modstandere af fra starten. I Enhedslisten ville vi gerne have bidraget til at skabe en bedre folkeskole, hvor flere børn er glade for at gå i skole, og derfor synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at regeringen fra starten har sat både Enhedslisten og SF uden for døren.
  • Der er positive ting med i aftalen som f.eks. mere frihed til skolerne og lærerne, kortere skoledage og færre prøver. I Enhedslisten har vi længe kæmpet for mindre diktat fra Christiansborg og mere faglig frihed, så det er godt at se, at der endelig sker noget på den front. Desværre følger der langt fra penge nok med til at gøre aftalen til virkelighed. Den her aftale lander oven i bunken af underfinansierede reformer midt i en tid, hvor kommunernes og skolernes økonomi allerede er voldsomt presset. Jeg frygter, at regeringen og aftalepartierne på den måde tørrer ansvaret af på kommunerne og løber fra regningen.
  • Samtidig er det meget problematisk og den helt forkerte vej at gå, at aftalen åbner for, at elever skal have karakterer allerede fra 6. klasse. Det virker både tonedøvt og virkelighedsfjernt i en tid, hvor mistrivslen blandt børn og unge stiger massivt. Hvis det stod til os i Enhedslisten, skal der i stedet skrues kraftigt ned for karakterer i hele uddannelsessystemet og i stedet bruge tiden og kræfterne på langt mere feedback. Forligspartierne gambler med unges allerede dårlige trivsel, når de lægger op til at elever skal måles og vejes endnu tidligere.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer