Anerkend Palæstina og sanktionér Israel

Danmark skal anerkende Palæstina og fremme en fredsproces mellem israelere og palæstinensere. Enhedslisten arbejder for sanktioner mod Israel og opfordrer til en folkelig boykotkampagne.

Anerkend Palæstina og sanktionér Israel

Danmark skal anerkende Palæstina og fremme en fredsproces mellem israelere og palæstinensere. Enhedslisten arbejder for sanktioner mod Israel og opfordrer til en folkelig boykotkampagne.

Det er på tide, at Danmark og EU følger i sporene på Sverige, Norge, Spanien og Irland og anerkender Palæstina som en selvstændig stat.

Det har vi i Enhedslisten foreslået mange gange, men bliver hver gang mødt med argumentet om, at anerkendelsen skal komme fra et samlet EU. Derfor arbejder vi nu for, at Danmark presser på i EU for at få en samlet anerkendelse.

“Hvis Danmark og EU anerkender Palæstina som stat, kan det måske puste liv i håbet om, at der kan findes en fredelig løsning på den forfærdelige konflikt”

Sanktioner mod Israel
Enhedslisten arbejder for sanktioner mod Israel og opfordrer til en folkelig boykotkampagne.

FN har gjort det klart, at Israel er en besættelsesmagt, og Israel undersøges for folkemord og krigsforbrydelser. Danmark og EU bør afbryde ethvert økonomisk og militært samarbejde med Israel og indføre sanktioner indtil krigen og besættelsen ophører.

Indtil der er indført sanktioner opfordrer Enhedslisten til en folkelig boykot-kampagne af israelske varer, investeringer mm., ligesom verdenssamfundet boykottede det sydafrikanske apartheidstyre i 70´erne og 80´erne.

Enhedslisten støtter den internationale Boykot, Divestment, Sanctions-bevægelse, der arbejder for internationale sanktioner og folkelige boykot-kampagner, der skal lægge pres på Israel for at respektere folkeret og menneskerettigheder.

Læs Enhedslistens årsmødevedtagelse fra 2024 her.

Stop drab på civile
I mere end et halvt år har Israel ført en brutal og modbydelig krig i Gaza som reaktion på terrorangrebet 7. oktober 2023.

Langt over 30.000 palæstinensere er blevet dræbt af Israels hensynsløse krigsmaskine – hovedparten er civile. Israel har overtrådt krigens love, blandt andet gennem en skånselsløs brug af sult som våben og ved at blokere for nødhjælp.

Det kan og må vi aldrig acceptere. Intet angreb kan nogensinde forsvare drab på civile, og derfor kæmper vi benhårdt for, at EU skal sætte hårdt ind over for Israels brud på folkeretten og arbejde aktivt for en varig våbenhvile i Gaza.

På samme måde som at intet kan forsvare Israels drab på civile palæstinensere, kan Israels mangeårige besættelse ikke forsvare Hamas’ forfærdelige terrorangreb. I Enhedslisten tager vi entydigt afstand fra angrebet, og fortsætter med at presse på for, at alle gidsler skal løslades.

Det vil enhedslisten

  • Have varig våbenhvile og stoppe krigsforbrydelser
  • Beskytte civile liv og have alle gidsler løsladt
  • Anerkender Palæstina som selvstændig, suveræn stat i Danmark og EU
  • Suspendere EU’s associeringsaftale med Israel
  • Stoppe al eksport af våben og militærudstyr fra EU til Israel
  • Forbyde import af varer fra de ulovlige bosættelser til EU
  • Opfordre til et folkeligt boykot af israelske varer
Scroll to Top