Lyntog gennem Europa

Den kollektive trafik i Europa skal være billigere, bedre og bæredygtig. Vi skal have lyntog mellem alle europæiske storbyer.

Lyntog gennem Europa

Den kollektive trafik i Europa skal være billigere, bedre og bæredygtig. Vi skal have lyntog mellem alle europæiske storbyer.

Hvis man vil rejse mellem Europas storbyer, så koster det lige nu i gennemsnit dobbelt så meget at vælge toget fremfor flyet. Dét selvom klimabelastningen ved at flyve kan være op til 80 gange højere end ved at bruge den kollektive transport.

Når man lægger rejsetiden på de europæiske togforbindelser oveni regnskabet, så er det ikke så underligt, at europæerne i dag alt for ofte vælger flyet fremfor toget.

Det vil vi i Enhedslisten have lavet om på. For den kollektive trafik, der skal binde Europa sammen, er en afgørende del af den grønne omstilling.

Sænk priserne
Derfor foreslår vi i et nyt milliardudspil at oprette en ny europæisk togfond og sænke priserne på togbilletter. Vi vil samtidig sikre lyn- og nattog mellem alle europæiske storbyer og halvere prisen på interrailbilletter til unge i hele EU.

“Fremtiden tilhører højhastighedstoget. Forestil dig, at falde i søvn i København og vågne i Paris, hvor resten af Europas storbyer ligger åben for dig. Det er et politisk ansvar og en løsning vi skal levere til europæerne.

Derudover vil vi gøre det meget nemmere at købe billetter til internationale togrejser ved at skabe et nyt samlet billetsystem med priser og ruter for alle togforbindelser i EU. Tænk på det som et Momondo for togbilletter.

Pengene til planen skal komme fra en omlægning af afgifterne i hele den europæiske transportsektor.

Alle skal have råd til ferie
EU har indtil nu favoriseret flyindustrien så meget, at de færreste almindelige mennesker har råd til at rejse på ferie på andre måder end med fly. Derfor kæmper vi i Enhedslisten for, at EU skal gå forrest i klimakampen og sikre, at det altid kan betale sig at tage toget fremfor flyet. 

Det skal ikke kun være dem med høje indkomster, der har råd til at passe på klimaet, når de rejser. Derfor skal langt flere unge også have mulighed for at opleve den frihed, det giver, at rejse på interrail og udforske Europas afkroge på en bæredygtig måde.

Det vil enhedslisten

  • Prisgaranti på togrejser i Europa
  • Togfond til udbygning af togforbindelser
  • Halver prisen på interrail i EU
Scroll to Top