Beskæftigelsesministeren tager nyt initiativ efter samråd med SF og Enhedslisten

Arbejdsulykkerne i byggeriet stiger kraftigt. I 2011 var der 4.539 ulykker, og i 2016 var tallet steget til 5.177 ulykker.

Der er dobbelt så stor risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke i byggeriet, end det er i andre brancher.
6 pct. af lønmodtagerne i Danmark arbejder i byggeriet, men halvdelen af Arbejdstilsynets indsatser foregår i denne branche.

Derfor kaldte SF og Enhedslisten før weekenden beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i samråd.

Ministeren erkendte, at forholdene er uholdbare, og at vi ikke kan vente på det udvalgsarbejde, som forligskredsen har igangsat.

Han vil fremlægge en plan for byggeriet inden sommerferien.

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl, siger:

  • Det er fornuftigt, at ministeren har erkendt, at Arbejdstilsynet skal gennemgå hele byggepladsen, når de er er på kontrol, og ikke som nu, hvor en enkelt virksomhed besøges og kun enkelte forhold undersøges.
  • Det er dog nødvendigt, at Arbejdstilsynet så får tilført flere ressourcer til nyansættelser for at kunne løse opgaven. Men hertil rakte ministerens erkendelse ikke. Det på trods af, at der i Fonden til Forebyggelse og Fastholdelse ligger mere end 1,2 mia. kr. og samler støv.
  • Enhedslisten og SF foreslog ligeledes, at der bør vælges arbejdsmiljørepræsentanter på alle arbejdspladser med 5 eller flere ansatte. Grænsen er i dag 10 ansatte. Desuden foreslog vi, at uddannelsen af både arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter skal forbedres. Disse forslag vandt ikke gehør hos ministeren.

Ministeren vil inden sommerferien fremlægge en konkret plan for styrkelse af sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladserne.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer