Sæt en stopper for alenearbejde på plejehjem

En ny undersøgelse udarbejdet for FOA og Ældresagen viser, at antallet af medarbejdere på plejehjem varierer meget fra kommune til kommune. I nogle kommuner kan én nattevagt have ansvaret for helt op til 42 beboere. I andre har en medarbejder kun ansvar for seks beboere om natten.

Enhedslisten har fremsat beslutningsforslag, som sætter en stopper for alenearbejde på plejehjem og som indfører en minimumsstandard om, at alle kommuner skal sikre tilstrækkelig bemanding på plejehjem, så ældre ikke risikerer at skulle vente på hjælp. Beslutningsforslaget behandles af Folketinget den 14. november.

Beslutningsforslaget kan findes her.

Enhedslistens ældreordfører Stine Brix:

  • Det siger sig selv, at en medarbejder, som står alene med op til 42 beboere, ikke kan tilbyde en værdig omsorg og pleje. Det er ikke i orden over for de ældre, som har allermest brug for hjælp. De har slidt et langt liv for at opbygge et velfærdssamfund, men det de får tilbage, er alt for ringe.
  • Hvis der opstår en akut situation, for eksempel en beboer, som forlader plejehjemmet eller bliver syg og har brug for at blive indlagt på hospitalet, så efterlades de øvrige beboere uden hjælp til at komme på toilettet, få skiftet ble eller til at komme op af sengen. Det er ganske enkelt uacceptabelt over for både de ældre, men også for medarbejderen.
  • Vi skal ansætte mere personale på plejecentrene og forpligte kommunerne til at sikre en ordentlig normering. Derfor har vi fremsat et forslag om, at det ikke skal være tilladt for kommunerne, at medarbejdere arbejder alene med mange beboere på et plejehjem. Det skal naturligvis følges op af midler til at ansætte mere personale på plejehjemmene.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer