Nu kan almindelige borgere stille forslag i folketinget

I dag stemte folketinget for et forslag om borgerinddragelse. Det betyder, at alle, der kan samle 50.000 underskrifter for deres forslag, kan få det behandlet i Folketinget. Enhedslistens Christian Juhl var med til at stille forslaget sammen med resten af Folketingets Præsidium, og han glæder sig til at se, om nogle af forslagene vil resultere i en praksisændring i dansk politik.

 Christian Juhl:

  • Det her er et lille skridt i den rigtige retning. Vi er tilhængere af, at vi tilnærmer os at have så meget indflydelse på tingene i vores eget liv som muligt. Det er f.eks. ved at have størst mulig åbenhed om de politiske processer, ved at banke flest mulige huller i de relativt tykke mure, der er på Christiansborg, sådan at folk både kan stikke en hånd ind og være med til at beslutte nogle ting, men også kan råbe så højt, at de kan råbe politikerne op.
  • Det er et problem, at flere og flere synes, at de ikke kan råbe politikerne op – at der er en slags politikerlede. Det skal vi politikere gøre noget ved, både på den måde vi opfører os og på den måde, vi giver mulighed for at være med. Det her lillebitte skridt kunne være en mulighed for, at i hvert fald nogle hundrede tusinde hvert år prøver at se, om ikke de kan fremme en idé, de brænder for. Demokratiet har jo udviklet sig historisk set, og jeg tror ikke på, at vi har nået det højeste stade, som menneskeheden kan nå, hverken i Danmark eller Skandinavien eller Europa.
  • Jeg tror sagtens, der kan arbejdes meget, meget mere systematisk med demokratiet. Vi kan jo selv se det på de 150 år, vi har haft det repræsentative demokrati – i starten med en meget, meget afdæmpet form. Hvor under 20 pct. af danskerne fik lov til at stemme i 1849, har flere og flere langsomt fået lov til det, men det er stadig væk ikke alle danskere, der har ret til at stemme.

En svaghed ved ordningen er, at borgere ikke kan rejse forslag om at ændre Grundloven eller forslag, der er i strid med Grundloven, f.eks. afskaffelse af kongehuset eller adskillelse af stat og kirke. Men kun Enhedslisten havde den holdning under behandlingen.

Oprindeligt var Socialdemokratiet og Venstre modstandere af forslaget, men da der viste sig et flertal for forslaget, ændrede de holdning.

 

 

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer