Mindre demokrati og mere discount giver ikke bedre universitetsuddannelser

Udvalget for bedre Universitetsuddannelser er netop kommet med deres anbefalinger, men blandt andet forslaget om åbning for kortere discountuddannelser og svækkelsen af demokratiet i studienævn bekymrer Eva Flyvholm, uddannelsesordfører for Enhedslisten:

– Jeg synes anbefalingerne lugter af, at de studerende og underviserne har været inddraget for lidt, og erhvervslivets interesser har fyldt for meget. Når de for eksempel foreslår at svække studienævnenes rolle ødelægger det demokratiet, og det er et elendigt afsæt for at styrke vores universiteter og forskningsmiljøer.

– Jeg forstår simpelthen ikke optagetheden af kortere uddannelser og mere bachelorarbejdsmarked. De internationale erfaringer er, at det giver dårligere kvalitet, dårligere arbejde og dårligere løn, og det har vi ikke brug for i Danmark.

– Der er også gode elementer. Det er en rigtig god ide at forlænge retskravet på uddannelse og at sikre bedre kompetenceudvikling af underviserne. Jeg håber, vi kan tage de gode ting med videre og efterlade de andre på perronen.

– Endelig understreger udvalgets arbejde, hvor stor betydning uddannelse og forskning har for vores samfund. Der savner jeg et svar på, hvornår vi kan få stoppet regeringens skadelige milliardnedskæringer, der hvert år fjerner 2 % af pengene til universiteterne.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer