— Forsvar og internationalt

Udtalelse om valget i Brasilien fra Enhedslistens forretningsudvalg

Den højreekstreme kandidat, Jair Bolsonaro,  har vundet præsidentvalget i Brasilien med 55 % af stemmerne over for kandidaten Fernando Haddad fra det brasilianske arbejderparti. Valget af Bolsonaro må bekymre alle, som tilslutter sig den demokratiske styreform.

For det første blev valget afholdt på baggrund af en proces, der førte til afsættelsen af den lovligt valgte præsident, Dilma Rousseff, på et yderst tyndt grundlag, efterfulgt af, at Lula, den mest populære politiker i Brasilien, blev forhindret i at stille op i en juridisk proces, der ikke lever op til almindelige krav om, at en dom skal være baseret på beviser.

For det andet var valgkampen kendetegnet af alvorlige uregelmæssigheder som systematisk udbredelse af fake news finansieret af ulovlige kampagnemidler, åbenlyse angreb på ytringsfriheden begået af det brasilianske forbundspoliti, samt en lang række voldsepisoder, heriblandt mord.

For det tredje vækker den valgte kandidats politiske erklæringer bekymring. Den kommende præsident har tidligere udtrykt sin støtte til en tilbagevenden til militærdiktatur og åbenlyst støttet voldsanvendelse mod politiske modstandere og har efter valgsejren åbenlyst angrebet den frie presse og højesterets uafhængighed.

For det fjerde vækker det bekymring at Bolsonaro åbenlyst udvist foragt for stort set alle andre, der ikke tilhører minoriteten af hvide brasilianske mænd: kvinder, sorte, seksuelle minoriteter og den oprindelige befolkning. Og for det femte, at han åbenlyst har angrebet sociale programmer, arbejdstagerrettigheder, uddannelsessystemet og det gratis offentlige sundhedssystem, hvilket kan føre til en tilbagevenden til de tider, da Brasilien var blandt verdens mest ulige lande og optrådte i FNs statistik over lande med underernæring.

Alle, der ønsker at forsvare demokratiet i Brasilien, bør derfor bakke op om det initiativ til forsvar for demokrati og politiske frihedsrettigheder, som er under dannelse på initiativ af de slagne oppositionspartier.

 

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer