— Forsvar og internationalt

Nordisk grønt venstre: Udeluk Israel fra Eurovision!

Palæstinenserne i Gaza lever i en humanitær katastrofe. Som følge af israelsk bombning er området blevet ubeboeligt. I over 100 dage har vi set den israelske hær begå, hvad førende menneskerettighedsorganisationer beskriver som grove krigsforbrydelser. Der er mangel på alt: mad, vand, medicin og brændstof. Smitsomme sygdomme breder sig, og hungersnød menes at være meget tæt på. Ifølge Unicef er Gaza det farligste sted i Verden for børn.

Indtil videre har Israel ignoreret både FN-resolutioner og forskellige landes krav om våbenhvile – samt krav om, at tilstrækkelig humanitær bistand skal nå Gaza, og at volden fra bosætterne på Vestbredden begrænses. Den Internationale Domstol i Haag har for nylig besluttet at gå videre med den proces, hvor Israel er anklaget for at overtræde folkedrabskonventionen.

På trods af dette tillader European Broadcasting Union EBU Israels deltagelse i Eurovision Song Contest 2024. Dette motiverer EBU med, at Eurovision Song Contest er en konkurrence mellem public service-virksomheder frem for stater.

EBU har ikke desto mindre tidligere truffet berettigede beslutninger om at udelukke lande fra Eurovision. Rusland blev udelukket fra konkurrencen i 2022 på grund af invasionen af Ukraine, og året før blev medlemsvirksomheder fra Hviderusland nægtet at deltage i konkurrencen, fordi landet overtrådte EBU’s pressefrihedsregler.

Israels angreb på de civile i Gaza er samtidig et groft angreb på pressefriheden. Mindst 99 journalister og mediearbejdere er blevet dræbt, flere er blevet såret, og andre er savnet. Derudover nægtes udenlandsk presse adgang til Gaza.

Nordisk grønt venstre kræver, at EBU ændrer holdning og udelukker Israel fra Eurovision i 2024.

Da et nordisk land er vært for dette års arrangement, er det vores ansvar som nordiske lande at handle og sikre, at vi ikke vænnes til at normalisere krænkelser af international ret og international lov og krænkelser af menneskerettigheder.

Nordisk grønt venstre er den venstreorienterede partigruppe i Nordisk Råd og består af partierne:

Enhedslisten, SF, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Rødt, Sosialistisk Venstreparti, Tjóðveldi, Vänsterförbundet, Vänsterpartiet, Venstrepartiet – De Grønne, Vinstrihreyfingin – grænt framboð

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer