— Arbejdsmarked, Socialpolitik

EL: Ledige og syge skal hjælpes videre, ikke parkeres i kontanthjælpssystemet

Nye tal fra beskæftigelsesministeren viser, at andelen af langtidsparkerede i kontanthjælpssystemet stiger, og at flere er på kontanthjælp i 7-10 år. 67.000 er i kontanthjælpssystemet i mere end 2 år. Det får nu Enhedslisten til at stille forslag om en ”afklaringsgaranti” til kontanthjælpsmodtagere. Inden for 1, og max 2 år, skal kontanthjælpsmodtagere afklares og hjælpes videre i deres liv.

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen siger:

  • Det er beskæmmende, at så mange tusinde mennesker bliver parkeret i kontanthjælpssystemet i 2, 5, 10 år eller mere, og at det går den forkerte vej, trods højkonjunktur og forskellige initiativer. Det er et kæmpe svigt over for ledige og udsatte borgere. Det forringer deres chancer på arbejdsmarkedet, og risikerer at gøre dem mere syge og fattige. Det er en uværdig måde at behandle ledige og ikke-arbejdsføre på, og det er en helvedes dårlig forretning for samfundet.
  • Ledige og borgere som ikke kan arbejde, skal hurtigst muligt hjælpes videre i deres liv, enten til ordinært job eller en mere værdig offentlig forsørgelse. Derfor foreslår Enhedslisten, at der indføres en ”afklaringsgaranti” som forpligter kommunen til at afklare borgere i kontanthjælpssystemet inden for 1 år, i særlige tilfælde 2 år. Det skal være en klar rettighed, som skrives ind i loven.
  • Alle partier i folketinget er enige om, at mennesker ikke skal parkeres i årevis i kontanthjælpssystemet. Så forventer jeg også, vi kan blive enige om, at vi skal gå mere håndfast til værks, og give borgerne nogle rettigheder til hurtig afklaring og hjælp til at komme videre. Jeg forventer selvfølgelig også, at vi sætter de nødvendige midler af, så kommunerne kan løfte opgaven. Det er en god investering, der tjener sig selv hjem på sigt, ved færre udgifter på det sociale og sundhedsmæssige område, og flere skatteindtægter.

Fakta:

Andelen af langtidsparkerede i kontanthjælpssystemet stiger, og flere er på kontanthjælp 7-10 år.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer