— Folkeskole

Enhedslisten vil have lokale folkeafstemninger om skolelukninger

Når stadig flere forældre vælger folkeskolen fra til fordel for friskoler, skyldes det i høj grad, at den lokale folkeskole lukker. Hundredevis af folkeskoler er lukket gennem de sidste 20 år, og med kommunalreformen tog skolelukningerne yderligere fart. Skolelukningerne har mange steder bidraget til at fremskynde befolkningstilbagegangen. Når skolen lukker, øger det fraflytningen af børnefamilier, og det bliver vanskeligere at trække nye til.

Langt de fleste forældre ønsker, at deres børn går i skole tæt på hjemmet. Det er derfor klart, at mange forældre forsøger at etablere en lokale friskole, når folkeskolen lukker, men det er et kæmpe arbejde, og derfor vælger mange i stedet til sidste med at flytte. Den udvikling vil Enhedslisten have stoppet, og undervisningsordfører Jakob Sølvhøj foreslår derfor, at forældrene og lokalsamfundene skal tildeles en ny mulighed for at bevare den lokale skole ved at indføre lokale folkeafstemninger om bevarelse af folkeskoler. Indtil slutningen af 1980’erne var kommunerne forpligtet til at afholde lokal folkeafstemning om skolelukninger, hvis vælgerne i et skoledistrikt krævede det, og en sådan bestemmelse ønsker Enhedslisten igen indskrevet i folkeskoleloven.

Jakob Sølvhøj, folkeskoleordfører for Enhedslisten siger :

• Det er paradoksalt, at kommuner landet over fortsat lukker folkeskoler, selvom næsten alle er enige om, at det faldende elevtal i folkeskolen er et stort problem og beklager affolkningen af vores landdistrikter. Det er indlysende, at hvis den lokale skole lukker, så sætter det gang i en negativ spiral, hvor børnefamilier flytter, og det bliver sværere at trække nye til. Derfor er det klart, at forældre og lokalsamfund mange steder forsøger at erstatte den lukkede folkeskole med en friskole.

• Det kræver mange ildsjæle og et stort frivilligt arbejde, hvis det skal lykkes at erstatte en folkeskole under lukning med en ny friskole. Derfor må mange forældre og lokalsamfund opgive tanken. Enhedslisten ønsker med et forslag om lokale folkeafstemninger om skolelukninger at give forældre og lokalsamfund forbedrede muligheder for at fastholde den lokale skole.

• Indtil slutningen af 1980’erne var muligheden for lokale folkeafstemninger om skolelukninger lovfæstet i folkeskoleloven. Den mulighed ønsker Enhedslisten genindført. Kommunerne skal være forpligtet til at afholde en lokal folkeafstemning, hvis et stort mindretal at vælgerne i et skoledistrikt anmoder om det, og kommunerne skal være forpligtet af afstemningens resultat.

• Muligheden for at fastholde den lokale skole ved at oprette en friskole er ganske vist allerede til stede, men den kan let resultere i en opsplitning af børnene i lokalsamfundet, fordi nogle forældre ikke kan eller vil sende deres børn i en betalingsskole. Derfor vil Enhedslisten etablere en ny mulighed for at bevare den lokale folkeskole, som den fælles skole for alle børn.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer