Trump skal opfordres til at genindtræde i Paris-aftalen og atomaftalen

Danmark skal spille en grøn og progressiv rolle i verden. Derfor skal Trump-besøget også bruges til at opfordre USA til at genindtræde i Paris-aftalen om klima og atomnedrustningsaftalen med Iran. Det mener Eva Flyvholm, udenrigsordfører for Enhedslisten.

– Det vil være godt, hvis vores nye statsminister tør tage fat på de svære og vigtige emner og rent ud forklare Donald Trump, at vi ønsker mere respekt for vores klima og internationale aftaler. På den måde kan Danmark gøre en forskel og spille en grøn og progressiv rolle i verden. Der er ikke brug for flere medløbere.

– Efter valget er vi i fuld gang med at styrke den grønne omstilling i Danmark, men der skal jo også ske noget på internationalt plan. Derfor skal Trump og USA opfordres til at komme tilbage i Paris-aftalen og tage ansvar for vores fælles klima.

– Gennem den seneste tid har vi set en meget bekymrende eskalering af konflikten mellem Iran og USA. Det vil være godt at benytte anledningen til at opfordre Trump til at genindtræde i atomnedrustningsaftalen og finde politiske løsninger på konflikten.

– Jeg håber også, at de mennesker og stærke grønne bevægelser, der har stået sammen om at få den grønne dagsorden helt frem herhjemme, vil være med til at sætte fokus på klimaet, når Trump kommer på besøg. Og det tror jeg også, vi er mange, der vil.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer