— Uddannelse og forskning

EL: AMU-skolerne har akut brug for økonomisk hjælp

Coronakrisen har ramt arbejdsmarkedsuddannelserne hårdt. Nedlukningen af uddannelserne har nu varet i halvanden måned og manglen på aktivitet har kostet AMU-skolerne millioner af kroner. Landets fire AMU-centre er særlig hårdt ramt, fordi stort set hele deres indtægt kommer fra AMU-aktivitet, men også mange erhvervsskoler er ramt økonomisk. AMU-skolerne har kraftigt appelleret til regeringen om økonomisk støtte, men der er endnu ikke leveret den nødvendige hjælpepakke til skolerne. Det undrer Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, der opfordrer undervisningsministeren til hurtigt at komme skolerne økonomisk til undsætning.

Jakob Sølvhøj udtaler :

  • Der er de seneste uger blevet ringet med alarmklokkerne fra AMU-skolerne, der har store indtægtstab på grund af nedlukningen. Jeg frygter, det økonomiske pres bliver så stort, at vi vil se omfattende fyringer på skolerne, hvis vi ikke kommer dem til undsætning nu.
  • Med den voksende arbejdsløshed, har AMU-skolerne en helt central rolle, fordi de hurtigt og fleksibelt kan tilbyde uddannelser, der kan bane vej for skift til brancher med bedre jobchancer. Den vigtige indsats risikerer vi at spænde ben for, hvis vi ikke sikrer, at AMU-skolerne kommer helskindet igennem krisen.
  • Jeg vil kraftigt opfordre undervisningsministeren til at lytte til AMU-skolernes appel om hjælp, så vi hurtigt muligt kan få aftalt en økonomisk hjælpepakke til skolerne.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer