— Skat og finans, Velfærd

EL om stimulusudspil: Utilstrækkeligt og øger uligheden

Regeringen har i dag fremlagt sit forslag til en stimuluspakke for dansk økonomi, der skal finansieres af den såkaldte ’krigskasse’. Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, ser gode elementer i udspillet ift. regionale og lokale arbejdsmarkedsindsatser, men der er ikke tilstrækkeligt fokus på job og efteruddannelse og investering i grøn omstilling. Enhedslisten ønsker fx at anlægge nye cykelstier i hele landet, samt renovere jernbanestrækninger, hvor der pt. er et akut behov. Ligeledes ønsker Enhedslisten at give mulighed for, at flere kan uddanne sig på 110 pct. af dagpengeniveauet.

Regeringens ønske om at udvide boligjobordningen er til gengæld decideret uspiselig for Enhedslisten.

Rune Lund siger:

  • Nicolai Wammen bestiller stort set ikke andet end at gå rundt og sige, at den grønne omstilling skal være socialt retfærdig. Det klinger hult som bare pokker, når regeringen nu ønsker at udvide boligjobordningen, så lejere og alle andre over skatten skal betale for endnu en skattelettelse til villaejerne. Det er et grotesk ringe forslag.
  • Boligejerne har fået den ene skattelettelse i milliardklassen efter den anden de sidste mange år. Og nu skal de have endnu mere. Forslaget om at udvide boligjobordningen øger uligheden og er decideret uspiselig for Enhedslisten.
  • Vi skal skabe grønne jobs ved fx at anlægge cykelstier i hele landet og ved at renovere lokale togstrækninger, hvor der pt. er et akut behov. Og vi skal give flere mulighed for at efteruddanne sig. Ikke bruge penge på flere skattelettelser til villaejerne, som har fået i pose og sæk i årevis.
Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer