— Forsvar og internationalt

EL: Danmark skal ikke med i fransk militæroperation i Sahel

Regeringen vil sende danske specialstyrker til fransk militæroperation i Sahel. Det er dybt problematisk, og sker ikke med Enhedslistens stemmer.

Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten, siger:

  • Regeringen går direkte efter at sende soldater til de omstridte missioner med Frankrig, som er velkendte for at pleje sine koloni-interesser i Sahel-området. Vi ved meget lidt om operationernes karakter. Det er hverken holdbart eller fornuftigt, i stedet burde Danmark fokusere på udelukkende at støtte FN-missionen i Mali og bidrage humanitært til stabiliteten i hele Sahel.
  • Regeringen er efter Brexit så optagede af at indynde sig hos Frankrig, som den nye militære supermagt i Europa, at de hovedløst kaster os ind i militære operationer. Det burde ikke være en hovedprioritet for det danske forsvar at patruljere med Fremmedlegionen, og jeg har i den grad betænkeligheder i forhold til at sikre menneskerettighederne og de langsigtede effekter af så tvivlsomme militære operationer.
  • Der skal meget mere til for at bekæmpe årsagerne til terrorisme, kriminalitet og flygtningestrømme. Her burde Danmark gå foran med humanitær bistand og politisk støtte til forandringer, i stedet for at følge efter Frankrig som en lille krigshungrende hund. Vi ser lige nu en tendens til, at regeringen uden at blinke opgraderer vores militære engagement udenom FN. Det er en farlig glidebane. Regeringen skylder også at gøre langt mere for at oplyse Folketinget og offentligheden om den franske indsats i Sahel, og derfor stiller jeg nu en række spørgsmål til ministeren.

 

Fakta:

Enhedslisten har tidligere stemt nej til bl.a. kamphelikopter til den franske operation Barkhane og vil stemme nej til danske specialstyrker til  franske Task Force Takuba. Enhedslisten har tidligere støttet FN-missionen MINUSMA i Mali og forventer at se positivt på endnu en udsendelse af transportfly til FN-missionen.

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer