— Forsvar og internationalt, Retspolitik

Samråd om FE-skandalen i dag: EL kræver garantier fra regeringen

Inden sommerferien så vi skandalerne rulle omkring Forsvarets Efterretningstjeneste og amerikansk spionage mod toppolitikere i vores nabolande gennem danske internetkabler. I dag har Enhedslisten og SF justitsministeren og forsvarsministeren i et længe ventet samråd om sagen. Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten, kræver, at regeringen vil garantere, at spionagesagerne vil blive undersøgt.

  • Det her er en ekstremt alvorligt sag. Hvis den amerikanske efterretningstjeneste har fået frit lejde til at bruge danske internetkabler til at spionere mod politikere i vores nabolande, er det en grov krænkelse af demokratiske rettigheder, som sætter relationen til vores nærmeste naboer og samarbejdspartnere over styr.  Det er ikke bare groft, det er ekstremt uklogt.
  • Indtil nu har justitsministeren og forsvarsministeren nægtet at sige noget som helst. Det vil ikke engang garantere, at spionageskandalerne kommer til at blive undersøgt som en del af FE-kommissionens arbejde. Men jeg håber, sommeren har modnet dem, for der er de nødt til at sadle om. Både vores nabolande og den danske befolkning har krav på, at skandalerne om spionage og aflytning bliver undersøgt og får konsekvenser.
Alle nyheder