Mai Villadsen bliver også klimaordfører

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen bliver fra i dag også partiets klimaordfører. Det har Enhedslistens folketingsgruppe besluttet. Enhedslisten ønsker at løfte klimaet og den grønne omstilling allerhøjest op på den politiske dagsorden.

Mai Villadsen har et stort kendskab til klimaområdet, da hun var klima- og miljøordfører for partiet fra valget i 2019 til februar 2021. Hun har bl.a. været med til at forhandle klimaloven.

Mai Villadsen, politisk ordfører og ny klimaordfører for Enhedslisten, siger:

  • Klimakrisen er den største udfordring for vores og kommende generationer. Der skal ikke være nogen tvivl om, at klimaet er helt afgørende for Enhedslisten. Derfor er det naturligt, at jeg nu bliver klimaordfører. Klimakrisen har aldrig været mere alvorlig, og derfor er det fuldstændig afgørende, at der på Christiansborg bliver skruet gevaldigt op for klimahandlingen.
  • Krigen i Ukraine har virkelig tydeliggjort Europas afhængighed af fossil energi fra Rusland. Det understreger jo på alle måder, at det virkeligt haster med meget mere grøn energi. Vi skal være uafhængig af fossile brændsler fra Rusland, så hurtigt som det overhovedet kan lade sig gøre – og regeringen gør simpelthen ikke nok.
  • Både coronakrisen og nu den forfærdelige krig i Ukraine har vist os, at der er politisk villighed til at finde pengene og løsningerne, når krisen rammer. Og klimakrisen er her nu. Det virker til, at det endnu ikke er gået op for det store flertal, at denne krise altså har været her i årtier. Jeg er alvorligt bekymret for at vi er ved at forspilde chancen for at sætte en anden retning for et grønt Danmark.
  • Lige nu er der enormt meget fokus på militarisering og oprustning. Man har fra den ene dag til den anden pludseligt fundet mange milliarder hvert år til mere militær. Men vi må ikke glemme, at vi står midt i en gigantisk krise – en eskalerende klimakrise, hvilket klimarapport efter klimarapport understreger. Der skal handles nu. For en eskalerede klimakrise vil medføre ødelæggelser, katastrofer og kan resultere i forfærdelige krige. Derfor vil Enhedslisten opruste i kampen mod klimaforandringerne.

Søren Egge Rasmussen, der indtil nu har været klimaordfører, fortsætter som energi- og forsyningsordfører samt fastholder alle øvrige ordførerskaber.

For mere information kontakt pressemedarbejder Emilie Payami, tlf. +45 3337 5067

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer