— Forsvar og internationalt

Enhedslisten: Danmark bør kræve øjeblikkelig våbenhvile og fordømme Israels krigsforbrydelser

Israels angreb på civile er i strid med folkeretten, og det ville klæde Danmark at sende et klart signal til Netanyahu om, at vi fordømmer den måde, landet fører krig på.

Situationen i Gaza er katastrofal. Hvert tiende minut bliver et barn slået ihjel, og d. 15. november – lidt over en måned inde i krigen – har 4.500 børn allerede mistet livet som følge af Israels bombardementer.

Det israelske militær er de seneste dage rykket ind på Al-Shifa-hospitalet, hvor hundredvis af syge og sårede palæstinensere har søgt tilflugt. Samtidig opretholder Israel blokaden af hele Gazastriben og forhindrer nødhjælp, vand og elektricitet i at nå frem til civilbefolkningen.

Enhedslistens udenrigsordfører Trine Pertou Mach kalder angrebene på civile fuldstændig hensynsløse og ude af proportioner og opfordrer endnu engang den danske regering til at fordømme Israels krigsforbrydelser og kræve en øjeblikkelig våbenhvile.

– Ligesom årtiers besættelse ikke kan retfærdiggøre Hamas’ terrorangreb, så kan intet nogensinde fritage Israel for pligten til at overholde krigens love og beskytte civile. Det ville klæde Danmark og Europa at stille sig entydigt på civile menneskers side, og det betyder, at vi skal sende et klart signal til Israel om, at den måde, de fører krig på, er fuldstændig uacceptabel,” udtaler hun i P1 Debat.

Danmark stemte ikke for våbenhvile i FN

Da et flertal af FN’s 120 medlemslande den 27. oktober stemte for at kræve en humanitær våbenhvile, valgte Danmark som et af de få lande at stå udenfor afstemningen.

Trine Pertou Mach kalder beslutningen for beskæmmende og uddyber, at den danske regering er i gang med at placere Danmark på den forkerte side af historien og trække andre med sig. Hun understreger, at Enhedslisten vil fortsætte med at gøre alt, hvad der står i partiets magt for at få regeringen til at handle.

– For hver eneste time, der går, hvor der ikke bliver presset på for en våbenhvile, er der flere civile der mister livet. Det her kan ikke løses uden det internationale samfund, og løsningen bliver nødt til at starte med en våbenhvile, siger hun.

Freden findes kun ved forhandlingsbordet

For uanset hvor fjernt og utopisk det virker lige nu, så er der i sidste ende kun én vej frem, hvis vi skal sikre, at israelere og palæstinensere i fremtiden skal kunne leve side om side i sikkerhed og tryghed, uddyber hun. Og den vej går gennem forhandlinger og ikke gennem krig.

Vi må ikke glemme, at konflikten grundlæggende bunder i, at Israel er en besættelsesmagt, der i årtier har krænket palæstinensernes menneskerettigheder ved at indskrænke deres frihed med ulovlige bosættelser, chikane og blokade, understreger hun.

– Derfor er Israelernes sikkerhed og palæstinensernes sikkerhed to sider af samme sag. Hvis Israel skal garantere sin befolknings sikkerhed, skal regeringen starte med at opgive besættelsen og de ulovlige bosættelser, siger Trine Pertou Mach og afslutter:

– Der bliver ikke fred, før der kommer lige rettigheder for det palæstinensiske folk, og før der bliver etableret en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat. Og alt dét kan kun opnås ved forhandlingsbordet.

Hør hele P1 Debat-udsendelsen her

Enhedslistens hovedbestyrelse vedtog d. 22. oktober 2023 en udtalelse vedr. den aktuelle konflikt i Palæstina/Israel. Den kan læses her: Udtalelse vedr. konflikten i Palæstina/Israel

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer