DSB er igen malkeko
DSB skal nu igen holde for, når aktionærer og private virksomheder i forbindelse med vækstpakken skal tilgodeses med støtteordninger og lavere skatter og afgifter. Ikke mindre end 1,157 mia.kr. må DSB hoste op med over de næste fire år.
Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten:
- Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt regeringen (her støttet af DF og Radikale.) vil gå for at ødelægge den kollektive trafik i al almindelighed – og DSB i særdeleshed.
- Ikke blot har regeringen stjålet 300 mio.kr. om året fra DSB siden 2016 – og fortsætter med det! Nu skal DSB så oven i hatten bløde 1,15 mia.kr. de næste fire år. Som om det kørte på skinner for DSB!
- I 2021 vil kontraktbetalingen til DSB være reduceret med 680 mio.kr. om året. Og de penge kunne være givet godt ud ved f.eks. at sætte taksterne ned. Om ikke andet så som kompensation for de mange fortrædeligheder, som de rejsende oplever – ikke mindst de sjællandske pendlere – i form af forsinkede eller aflyste og overfyldte tog.