— Arbejdsmarked, Handicap og ældre, Velfærd

Nedslidte ældre skal ikke lades i stikken

Et nyt politisk flertal har som pligtopgave at sikre, at mennesker der er nedslidte efter mange år på arbejdsmarkedet, ikke lades i stikken, når pensionsalderen i de kommende år sættes markant op.

Sådan lyder det fra Enhedslisten som reaktion på, at en række eksperter er stærkt bekymrede for, hvordan den øgede pensionsalder vil ramme mennesker, der har været lang tid på arbejdsmarkedet i nedslidende job. Partiet foreslår konkret, at der indføres en rettighed til at trække sig tilbage, hvis man har været 40 år på arbejdsmarkedet, men er åben for at diskutere andre modeller med en kommende socialdemokratisk regering.

Enhedslistens økonomiordfører, Pelle Dragsted, siger:

– En regering, der sidder på Enhedslistens mandater, kommer til at forholde sig til det her spørgsmål i næste valgperiode. Det er helt uacceptabelt, at de mennesker, der har startet tidligt på arbejdsmarkedet og knoklet hele livet risikerer at gå direkte fra arbejdslivet til sygesengen. Alle danskere – også ufaglærte og kortuddannede – har ret til et værdigt ældreliv efter mange år på arbejdsmarkedet.

– Det kan godt være, at regnearkene siger, at vores levetid stiger. Men det er en gennemsnitsbetragtning, som slet ikke tager højde for de store forskelle, der er i levetid mellem mennesker med kort og lang uddannelse.
De nuværende regler betyder, at stilladsarbejderen, mureren og pædagogen vil have meget færre gode år efter arbejdslivet end advokaten og overlægen. Det er ganske enkelt ikke fair.

– Vi så helst, at man helt opgav den planlagte stigning i pensionsalderen og bevarede den nuværende pensionsalder for alle. Men den helt presserende opgave her og nu, er at sikre et værdigt ældreliv til dem, der rammes skævt og uretfærdigt af de pensionsreformer, som højrefløjen og Socialdemokraterne har gennemført.

Udover retten til tilbagetrækning efter 40 år på arbejdsmarkedet foreslår Enhedslisten en ret til en økonomisk kompensation til seniorer, der vælger at gå ned i tid efter 35 år på arbejdsmarkedet.

Læs Enhedslistens forslag: Et godt seniorliv til alle: https://enhedslisten.dk/temaer/seniorliv

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer