— Skat og finans

Vismandsstudie bekræfter enorme usikkerheder om skattesænkninger

Det økonomiske råds sekretariat har netop lanceret sin nye rapport om skat og arbejdsudbud. Enhedslisten er glade for, at DØRS præsenterer ny forskning på området, og ifølge skatteordfører, Rune Lund, bekræfter studiet, at der er så store usikkerheder i forholdet mellem skattesænkninger og arbejdsudbuddet, at det er uansvarligt at basere skattereformer på antagelser om øget arbejdsudbud.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, udtaler:

  • De borgerlige har en dårlig vane med at bilde folk ind, at det næsten ikke koster noget at sænke skatten for de rigeste danskere. Vismændenes nye studie viser endnu engang, at det i bedste fald er naivt og i værste fald bevidst vildledning, når de blå partier påstår, at deres asociale skattereformer tjener sig selv hjem.
  • Vismændene anbefaler klokkeklart, at regeringen i langt højere grad gør opmærksom på de store usikkerheder, når de fremlægger deres politik. I Enhedslisten håber vi selvfølgelig på, at regeringen vil følge anbefalingen og fortælle åbent om svaghederne i deres økonomiske beregninger – også selvom det kan gøre lidt ondt at være ærlig omkring de store usikkerheder i deres økonomiske politik.
  • I Enhedslisten har vi hele tiden ment, at det er dybt uansvarligt at finansiere sin politik med nogle meget usikre dynamiske effekter, hvor man beder til, at folk pludselig får lyst til at arbejde meget mere, når skatten sænkes i toppen – særligt når regningen for skattesænkningerne bliver betalt af nedskæringer på vores børnehaver, skoler og sygehuse. Vismændenes nye studie bekræfter endnu engang, at det er fornuftigt at afholde sig fra den slags gætterier.

 

Enhedslistens hovedkonklusioner om DØRS’ studie:

Nedenfor er sammenfattet Enhedslistens hovedpointer om DØRS-rapporten. Enhedslistens fulde notat kan findes her.

  • Det er positivt, at DØRS bidrager med ny forskning i sammenhængen mellem skat og arbejdsudbud, hvor man faktisk studerer arbejdstiden, selvom det bør nævnes, at der er brud i data.
  • Resultaterne i DØRS’ studie lægger sig forbavsende tæt op af det studie (Frederiksen m.fl. 2001) som pt. anvendes af de økonomiske ministerier til at beregne arbejdsudbudseffekter af skatteændringer. Men studiets resultater er også behæftet med samme usikkerhed som 2001-studiet, fordi resultaterne for mænds adfærdsrespons ikke er statistisk signifikante.
  • Når vi ved, at mænd udgør godt 70 pct. af topskattebetalerne, betyder det, at DØRS skøn for effekter af sænkning af topskatten bliver meget usikkert.
  • Den metode som DØRS studiet anvender antager på forhånd, at der er en negativ sammenhæng mellem arbejdstid og marginalskat. Studiet kan således ikke sige noget om kausaliteten.
  • Metoden vil formentlig også overvurdere adfærdsresponsen for personer med lav arbejdstid, idet man antager samme absolutte ændring i timetallet ved samme procentvise ændring i marginalskatten. Da kvinder typisk har en lavere arbejdstid, kan det medføre en overvurdering af kvinders adfærdsrespons – og dermed den samlede respons ved skatteændringer målt på den gennemsnitlige elasticitet for hele befolkningen.
  • DØRS opgiver usikkerheden på arbejdsudbudsvirkninger og selvfinansieringsgrader. Usikkerhederne er så store, at fortegnet både kan være negativt og positivt for arbejdsudbudsvirkninger målt i fuldtidspersoner såvel som for selvfinansieringsgraden. Dette taler for et stop for at finansiere politiske forslag med dynamiske effekter.
  • Endeligt ændrer studiet ikke på det grundlæggende misforhold, at vi ikke kender de dynamiske effekter af ændringer i offentlige udgifter. Dermed kan vi ikke vide, om en skattelettelse finansieret af offentlige besparelser samlet set vil betyde øget arbejdsudbud.
Alle nyheder