— Arbejdsmarked, Enhedslisten, Erhverv, Skat og finans

6. januar kan topdirektøren pakke mappen og holde fri resten af året – uligheden eksploderer

Fredag den 6. januar har direktørerne for nogle af de største virksomheder i Danmark tjent, hvad der svarer til en gennemsnitlig lønmodtagers årsløn.

Knap en uge, så lang tid skal direktørerne for nogle af Danmarks største virksomheder arbejde for at tjene det samme som en gennemsnitlig lønmodtagers årsløn.

Allerede den 6. januar kan topdirektøren altså pakke mappen og holde fri resten af året, hvis hun skulle tage sig til takke med samme årsløn som en gennemsnitlig lønmodtager. At topchefernes løn eksploderer er et udtryk for den stigende samfundsulighed. En lille, rig elite stikker af fra resten af samfundet.

Afstanden kan også måles ved at sammenholde lønniveauet på gulvet med direktionsgangen. De 25 bedst betalte direktører i Danmark tjener i gennemsnit 60 gange så meget som sine ansatte på et år. Forårets overenskomstforhandlinger er en oplagt mulighed for at få rettet op på nogle af de skævheder.

Pelle Dragsted, økonomi- og erhvervsordfører for Enhedslisten, siger:

  • Langt fra den almene befolkning i Danmark findes en ekstravagant velhaverelite, der plejer omgang i en lufttæt osteklokke. Alt imens findes der i vores lille nordiske smørhul titusindvis af danske børnefamilier, som kæmper med fattigdom. De er overladt til sig selv under inflationen med en stærkt udhulet købekraft og daglige fornedrelser, hvor de bl.a. må ’skralde’ mad for at få enderne til at mødes. Det er hård kost, men virkeligheden er, at det er fuldstændigt unødvendigt, for der er masser af penge i samfundet til at holde hånden under de svageste.
  • Uligheden hertillands er et politisk ansvar, men sandheden er, at ansvaret er blevet alvorligt forsømt. Desværre kan samfundets lønmodtagere, usikkert beskæftigede, syge og reformramte endnu engang se frem til flere forringelser af den fælles velfærd og måbe over stadig større guldregn af skatterabatter til samfundstoppen.
  • Tendensen, hvor de rige rager til sig, mens de svagest stillede må spænde livremmen yderligere ind, går igen i det meste af verden. Lad os kalde det, hvad det er: klassekamp fra oven. Imens velfærden bløder og klimakrisen skriger på handling, er det på høje tid at vende udviklingen og lade de formuende kvittere for en mere rimelig andel af samfundsregningen.

For kommentarer: Pelle Dragsted, tlf. 61 62 45 00

Det foreslår Enhedslisten:

Enhedslisten har en række konkrete forslag til at bekæmpe den stigende ulighed og for at få de rigeste til at bidrage med en mere rimelig, dvs. større, andel til fællesskabet:

  • Indføre en mangemillionærskat. Personer der tjener over 3 mio. kr. skal betale ekstra ca. 15. pct. point i topskat af alt, hvad de tjener over 3 mio. kr.
  • Beskatte aktie- og kapitalindkomst på niveau med lønindkomst. Arbejdsfrie indtægter såsom aktie- og kapitalindkomst bliver i dag beskattet med en lavere skatteprocent end arbejdsindkomster. Enhedslisten vil ligestille aktie- og kapitalindkomsten med lønindkomsten.
  • Afskaffe fattigdomsydelser. Enhedslisten vil tilbagerulle den fattigdomsskabende kontanthjælpsreform, der indeholder kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen samt integrationsydelsen.
  • Lempe skatten i bunden for lav- og mellemindkomstgrupper. Enhedslisten er ikke imod skattenedsættelser. Vi synes bare ikke, at lempelser i skat konsekvent skal tilgå de rigeste, der har mindst brug for dem. Derimod vil vi give den almindelige borger i Danmark en skatterabat i form af højere personfradrag på 10.000 kr. På den måde får både mennesker i og uden for beskæftigelse en skattelettelse på ca. 3.780 kr. Det vil gavne den lavtlønnede rengøringsassistent, pædagogmedhjælper, den fattige pensionist og kontanthjælpsmodtageren

Forslagene er en del af Enhedslisten udspil til at bekæmpe ulighed, der kan findes her.

Sådan har vi beregnet ’Direktørernes sidste arbejdsdag’:
Metodenotat til direktørens sidste arbejdsdag

Alle nyheder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer