Børn og folkeskole

Bekæmp mistrivslen – der er brug for en national handlingsplan for børn og unge

Alt for mange børn og unge går rundt med ondt i maven. Der er behov for en national handlingsplan for bekæmpelse af mistrivsel blandt børn og unge. Der skal være langt bedre hjælp til dem, der har brug for det her og nu. Vi vil indføre et lettilgængeligt tilbud uden lange ventetider for børn og unge med brug for psykiatrisk hjælp. Det sker med den nye psykiatriplan. Samtidig skal vi sikre, at børn og unge bliver set og får plads, før det går galt. Vi kommer ikke uden om det lange seje træk med investeringer i dagtilbud, folkeskolen og uddannelse, så der er bedre tid til det enkelte barn og unge, og mere tid til undervisning, feedback og vejledning. Ligesom vi skal mindske det alt for store fokus på karakterer og præstationer. Der er brug for en langsigtet plan, hvor der følger penge med, og hvor de unge selv sidder med omkring bordet – det er dem, der ved, hvad det handler om!

Tid til tryghed og nærhed i vuggestuer og børnehaver

Langt de fleste børn går i dag i dagtilbud fra de er omkring 1 år, til de når skolealderen. Det har derfor helt afgørende betydning for børns udvikling, trivsel og livsmuligheder, at vi har vuggestuer, børnehaver og dagplejer af høj kvalitet.

Vi skal sikre minimumsnormeringer i hver enkelt vuggestue, børnehave og SFO

Den pædagogiske kvalitet i daginstitutionerne hænger tæt sammen med, hvor mange voksne der er til at tage sig af børnene. God pædagogik og udvikling af tætte relationer kræver tid. Tid til at udvikle børnefællesskaberne og tid til det enkelte barn.
Er man alene på stuen eller på legepladsen med en stor gruppe børn, mangler der tid til at trøste dem, der er kede af det, og sikre, at alle børn kommer med i legen. Det påvirker børnenes udvikling.

I 2020 lykkedes det med pres fra Enhedslisten at få indført lovbundne minimumsnormeringer i de danske daginstitutioner. Det var en historisk sejr.

Fra 2024 må der maksimalt være 3 børn pr. voksen i vuggestuer og 6 børn pr. voksen i børnehaver, og i årene frem mod 2024 er der afsat et stigende beløb til at forbedre normeringerne gradvist. Men normeringerne gælder som et gennemsnit på kommuneniveau – ikke for den enkelte institution, og der tælles personale med, som reelt ikke er til stede sammen med børnene. Så vi er ikke i mål.

Enhedslisten kæmper videre for, at minimumsnormeringerne skal gælde for hver enkelt institution, så de kommer alle børn til gode og for at sikre minimumsnormeringer i børnehøjde. Det handler om at normeringerne faktisk er 1:3 og 1:6, i stedet for at der pyntes på tallene, og det kræver blandt andet, at vikarer og sygemeldt personale ikke tælles med, og at lederne vægtes mindre, fordi de reelt bruger mindre tid med børnene.

Samtidig kæmper vi for, at minimumsnormeringerne også skal gælde de lidt større børn i SFO’erne, hvor normeringen mange steder er alt, alt for dårlig. Der er brug for et frirum med omsorg, nærværende voksne og plads til at være barn efter skoletid – et sted hvor der ikke er fokus på tests og præstationer, men på nysgerrighed og udvikling. Det kræver at man styrker rammerne i fritidstilbuddene, og Enhedslisten vil indføre minimumsnormeringer på maksimalt 9 børn pr. voksen i SFO’er og sætte loft over forældrebetalingen.

Vi skal gøre det nemmere at rekruttere pædagogisk personale

Vi kommer i de kommende år til at mangle tusindvis af pædagoger til vores børnehaver og vuggestuer. Det er vigtigt, at det ekstra personale, der skal ansættes for at opfylde minimumsnormeringerne, har en pædagogisk uddannelse. Men der er ikke nok, der ønsker at arbejde som pædagoger, og søgningen til uddannelsen er faldende. Den bekymrende tendens går på tværs af de store professionsuddannelser, som er så afgørende for velfærdssamfundet, også på sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne.

For at styrke rekrutteringen kæmper Enhedslisten for fair og lige løn for alle velfærdsprofessionelle, herunder de pædagogiske medarbejdere. Vi vil afsætte 5. mia. kroner til en lavt- og ligelønspulje til næste overenskomstforhandling samt kæmpe for, at der bliver udarbejdet en langsigtet handleplan for at sikre ligeløn i Danmark. Vi kæmper også for et kvalitetsløft på pædagoguddannelsen og for midler til fastholdelsesplaner for hvert enkelt fagområde i den offentlige sektors omsorgsfag. For det skal være langt mere attraktivt at arbejde i dagtilbuddene og resten af vores velfærdssamfund – ellers lader vi både børnene, de unge og de ansatte i stikken, og det kan vi ikke være bekendt.

Væk med profit på børn

Det skal ikke være muligt for private virksomheder at tjene penge på at drive vuggestuer og børnehaver. Enhedslisten mener, at det er en offentlig opgave at sikre, at der er gode dagtilbud til alle børn, og at skattekronerne går til børnene i stedet for at ende i private investorers lommer. Derfor kæmper vi for at ændre reglerne, så private virksomheder ikke længere kan trække profit ud af daginstitutionerne.

Den danske folkeskole skal være fællesskabets skole

Folkeskolen skal reformeres

Der er behov for at ændre grundlæggende ved folkeskolen. Folkeskolereformen fra 2013 har været en katastrofe, der er gået ud over elever, lærere og forældre. Det gælder ikke bare de lange skoledage, som den daværende regering finansierede ved at skære i lærernes forberedelsestid og fritidsordningernes åbningstider. Det handler også om, at der blev grebet voldsomt ind i lærernes frihed til at tilrettelægge undervisningen og vælge undervisningsmetoder.

Enhedslisten vil fjerne de forringelser, der blev indført med folkeskolereformen, og indskrive en
permanent afkortning af skoledagen i lovgivningen. De store problemer, som folkeskolen står overfor, udspringer imidlertid langtfra alene af folkeskolereformen fra 2013.

En stærkere skole

Folkeskolen er fundamentet for, at vi alle bliver klædt på som samfundsborgere og har redskaberne til at uddanne os videre. Men skiftende regeringer har i årevis undergravet folkeskolens økonomi med den ene nedskæring efter den anden. Det har ført til, at stadig flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for private skoler. Det skaber ulighed i samfundet og bidrager til en social opdeling af vores børn. Vi vil vende den udvikling ved at investere massivt i den danske folkeskole. Pengene skal blandt andet bruges på et klasseloft på 22 elever i de små klasser og 24 elever i de store klasser samt langt flere tovoksenordninger i særligt de små klasser.

Frigør skolen for test, dokumentationskrav og karakterer

I dag bliver elever og lærere trukket igennem tests, PISA-undersøgelser og dokumentationskrav, som ikke hjælper eleverne til at lære mere, men i stedet skaber et stigende præstationspres. PISA- undersøgelsen er stærkt kritiseret herhjemme og internationalt, og den er spild af elevernes og lærernes tid. Vi bør gøre op med den mål- og testfokuserede skole og i højere grad lade skolerne sætte deres egne mål. Vi har tillid til folkeskolen og stoler på, at elever, lærere, ledelse og forældre kan udvikle den bedste folkeskole sammen, hvis Christiansborg tør løsne tøjlerne lidt mere. Samtidig fylder karakterer alt for meget i folkeskolen, og karakterræs, præstationspres og mistrivsel presser i dag alt for mange børn og unge. Enhedslisten kæmper for at afskaffe karakterer i folkeskolen og indføre langt mere feedback og individuel studievejledning til alle elever.

Læs mere om Enhedslistens holdning til folkeskolen

Alle politikområder
Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

 

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk

 

Jakob Legarth Sandorff
Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 46 47

 

Simon Malte Olesen
Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88

 

Ludvig Goldschmidt Pedersen
Pressemedarbejder
E-mail: [email protected]
Tlf: +45 61 62 43 99

 

Morten Torbjørn Andersen
Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

 

Pressebilleder af kandidaterne 

Logo