Børn og folkeskole

Tid til tryghed og nærhed i vuggestuer og børnehaver

Langt de fleste børn går i dag i dagtilbud fra de er omkring 1 år til skolealderen. Det har derfor helt afgørende betydning for børns udvikling, trivsel og livsmuligheder, at vi har daginstitutioner og dagpleje af høj kvalitet.

Vi skal sikre minimumsnormeringer

Den pædagogiske kvalitet i daginstitutionerne hænger helt tæt sammen med, hvor mange voksne, der er til at tage sig af børnene. God pædagogik og udvikling af tætte relationer kræver tid. Tid til at udvikle børnefællesskaberne og tid til det enkelte barn.

Er man alene på stuen eller på legepladsen med en stor gruppe børn, så ved vi fra mange undersøgelserne, at der alt for ofte mangler tid til at trøste børn, der er kede af det eller tid til at sikre, at alle børn kommer med i legen. Det påvirker børnenes udvikling.

Normeringsforholdene i daginstitutionerne er katastrofale. De mange besparelser i kommunerne har kostet stillinger, og de mange nye opgaver betyder, at der er alt for lidt tid til børnene. Det skal der rettes op på.

Enhedslisten foreslår, at der indføres minimumsnormeringer og investeres 4 milliarder kroner i at ansætte 10.000 flere pædagogiske medarbejdere i institutionerne. Minimumsnormeringerne skal sikre, at der kommer ordentlige normeringer i alle vores daginstitutioner. Det gør vi ved at indføre et loft over, hvor mange børn der må være pr voksen. Maximalt tre 0-2 årige eller seks 3-5 årige.

Væk med profit på børn

Det skal ikke være muligt for private virksomheder at tjene penge på drift af daginstitutioner. Enhedslisten mener, at det er en offentlig opgave at sikre, at der er gode dagtilbud til alle børn. Stod det til os blev vores daginstitutionerne.

 

Den danske folkeskole skal være fællesskabets skole

Folkeskolen skal reformeres

Der er behov for at ændre grundlæggende ved folkeskolen. Folkeskolereformen fra 2013 har været en katastrofe, der er gået ud over elever, lærere og forældre. Det gælder ikke bare de lange skoledage, som den daværende regeringen finansierede ved at skære i lærernes forberedelsestid og fritidsordningernes åbningstider. Men det gælder også, at der blev grebet voldsomt ind i lærernes frihed til at tilrettelægge undervisningen og vælge undervisningsmetode.

Enhedslisten vil fjerne de forringelser, der blev indført med folkeskolereformen. Men de store problemer folkeskolen står overfor udspringer langt fra alene af reformen fra 2013.

En stærkere skole

Folkeskolen er fundamentet for, at vi alle bliver klædt på som samfundsborgere og har redskaberne til at uddanne os videre. Men skiftende regeringer har i en årrække undergravet folkeskolens økonomi ved den ene nedskæring efter den anden. Det har ført til, at stadig flere forældre fravælger folkeskolen til fordel for private skoler. Det skaber ulighed i samfundet og bidrager til den sociale opdeling af vores børn. Vi vil vende den udvikling gennem en milliardinvestering i folkeskolen. Derfor vil Enhedslisten her og nu investere 2,2 mia. kr. i den danske folkeskole. Pengene skal blandt andet bruges på klasselofter på 24 elever og langt flere ordninger med to lærere i de små klasser.

Frigør skolen for test og dokumentationskrav

I dag bliver elever og lærere trukket igennem PISA-undersøgelser, obligatoriske nationale tests og dokumentationskrav, som ikke hjælper eleverne til at lære mere. PISA-undersøgelsen er stærkt kritiseret herhjemme og internationalt. Det er spild af elevernes og lærernes tid. Vi vil derfor afskaffe de nationale test og PISA-undersøgelsen og i stedet lade skolerne sætte deres egne mål. Vi har nemlig tillid til folkeskolen og stoler på, at elever, skoler, lærere og forældre sammen kan udvikle den bedste folkeskole.

Læs mere om Enhedslistens holdning til folkeskolen

 

Alle politikområder