FAQ om Enhedslistens klimaplan
Spørgsmål og svar om Enhedslistens Klimaplan 2030
Enhedslisten har fremlagt en klimaplan, der både viser, hvordan vi kan opfylde Danmarks klimaforpligtelser og samtidig, hvordan vi kan gøre det på en social retfærdig måde, hvor helt almindelige mennesker ikke løfter hele regningen.
Vi gør flere ting på en gang og inden for både transport, industri, landbrug og energi. Her følger svar på de oftest stillede spørgsmål.
I vil blandt andet hæve benzinafgifterne og udfase salget af benzinbiler. Hvad betyder jeres plan for dem, der er afhængige af en bil for at komme rundt?
Rigtig mange mennesker i yderområder har brug for at komme rundt i bil. Selv med vores forslag om forbedret offentlig transport uden for de store byer skal det selvfølgelig fortsat være muligt at køre i bil, også uden at det bliver meget dyrt. Derfor indebærer Enhedslistens forslag så meget støtte, at det bliver billigere både at købe og køre i elbil, end det er med benzinbil i dag. Og selv for dem, der beholder benzinbilen, vil der være kompensation for de højere afgifter via den grønne check.
Med Enhedslistens forslag vil en familiebil på el blive billigere, end en tilsvarende benzinbil er i dag. Vi forhøjer også skrotningspræmien for benzin- eller dieselbilen og giver et kontant tilskud helt op til 100.000 kr. til el-bilen i en overgangsperiode.
Og ja, så vil vi hæve benzin- og dieselafgiften med 69 øre pr. liter. Men det kan ikke stå alene. Hver en krone, der kommer ind, bruger vi til at hæve den grønne check. Det betyder helt konkret 800 kr. årligt for alle med en indkomst under 441.000 kr. og yderligere 120 kr. for hvert af de to første børn og yderligere 280 kr., hvis man har en indkomst under 258.000 kr. Det gør, at dem, der har mindst, ikke bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af en flad afgift på benzin.
Som et regneeksempel kan de 800 kr. dække merudgiften for ca. 1.150 l. benzin, eller hvad der svarer til over 17.000 kørte km i en ældre benzinbil.
Hvad skal man gøre, hvis man bor på landet og ikke kan komme rundt med kollektiv transport?
Den kollektive transport er for dårlig rigtig mange steder i landet. Vi vil investere 40 milliarder kr. i bedre kollektiv trafik bl.andt andet i tog, flere busruter, billigere billetter og i flextrafik, telebusser og delebilsordninger i landdistrikterne, hvor der ikke er befolkningsgrundlag for busruter.
Men vi vil også sørge for, at man fortsat kan køre bil, og derfor skal elbilerne være så billige, at det kan lade sig gøre at skifte benzinbilen ud – og alle dem, der ikke umiddelbart kan dét, skal kompenseres via den grønne check.
Er der ikke en social slagside i afgifter på f.eks. fly og benzin?
Jo. Hvis man kun indfører afgifter uden at kompensere, vil det have en stor social slagside. En flad afgift betyder mere for dem med lavtlønsjob end for en advokat, og derfor vil vi selvfølgelig kun indføre sådanne afgifter, hvis dem med de laveste indtægter bliver kompenseret.
Derfor har vi i vores klimplan også sikret, at der kun indføres afgifter, hvis dem med de laveste indtægter bliver kompenseret.
Det er netop derfor, at vi ikke bruger afgifterne på fly og benzin til at finansiere alt muligt andet, men sender pengene tilbage til folk med lav- eller mellemindkomster ved at forhøje den grønne check.
Vores forslag til en flyafgift er også indrettet, så den begynder lavt, når man flyver første gang, men stiger med antallet af flyvninger. Det betyder, at en almindelig familie stadig kan rejse på ferie uden at få bunden slået ud af budgettet, men at dem der flyver langt, mange gange og bussiness class skal betale meget.
Vil I også lave en kødafgift?
Det korte svar er nej. En flad kødafgift vil betyde meget for den enlige forælder på kontanthjælp, når der skal købes hakket oksekød, men vil nærmest ikke kunne mærkes for direktøren, der køber mørbrad.
Men det betyder ikke, at der ikke skal være indsatser, som begrænser landbrugets udledninger. Landbruget står desværre for en stor del af klimabelastningen. Vi vil bruge landmændenes mange kompetencer og viden og støtte dem med finansiering og konkrete planer for omlægning af det enkelte landbrug – finansieret med en CO2-afgift på de landbrug, der sviner mest. Samtidig mener vi, at samlet 508.000 hektarer landbrugsjord skal omlægges til natur, skov og såkaldte energiafgrøder som pil og poppel.
Danmark er et lille land, der er endda er langt fremme med vindmøller. Nytter alt det her noget i det store billede?
Danmark er et lille land, men med et meget stort CO2-aftryk i forhold til vores størrelse. Målt i forhold til indbyggerantal er vi blandt de lande i verden, der udleder allermest CO2. Men selvfølgelig kan vi ikke løse klimakrisen alene.
Derfor indeholder vores klimaplan også blandt andet, at Danmark skal arbejde for en europæisk togfond og flere konkrete, bindende internationale aftaler.
Men vi kan heller ikke vente på alle de andre. Vi bliver nødt til at gå foran og som minimum leve op til de aftaler, vi har forpligtet os på. For det første fordi vi på den måde kan få flere andre lande med, og for det andet fordi vores børn og børnebørn er afhængige af, at de internationale aftaler bliver overholdt. Det er dem, der vil stå med konsekvenserne, hvis vi intet gør.
Sviner en el-bil ikke mere end en dieselbil pga. batteriet?
Det er rigtigt, at det er belastende for klimaet at producere batteriet i en el-bil, men det indhenter sig på meget kort tid. Der er faktisk op til 85 % mindre CO2-udledning fra en el-bil end fra benzin- og dieselbiler, så det kan virkelig betale sig.
Det er nødvendigt for mange mennesker at køre bil, og derfor bliver vi nødt til at finde grønne løsninger.
Men samtidig er det også vigtigt, at den strøm, der bruges i el-bilerne er helt grøn, og det tager vores plan selvfølgelig også højde for.