Et mere lige samfund

Vi skal have et land, hvor alle mennesker har lige muligheder uanset køn, hudfarve, handicap, religion eller seksuel orientering.

 

Ligestilling mellem kønnene

Vi er lige meget værd som mennesker. Derfor skal vi leve i et samfund, hvor vi også behandler hinanden sådan. Det betyder, at kvinders arbejde skal anerkendes på lige fod med mænds, også økonomisk. Og at fædre skal ligestilles med mødre som omsorgsgivere for deres børn.

Kvinder skal kunne færdes uden frygt. Kvinders ret til magten over egen krop og seksualitet skal forankres dybt i hele samfundet – på gaden, i skolen, på jobbet og derhjemme. Det skal være selvfølgeligt for mennesker af alle køn at kunne vokse op, lære, leve og forfølge egne livsmål uden at være hæmmet af forældede normer. Og indtil det sker, skal vi støtte massivt op om alle, der må bryde væk fra kontrol, krænkelser og vold i hjemmet.

 

55. Fair og lige løn 

Store grupper af offentligt ansatte, som overvejende er kvinder, får meget lav løn. Det har hidtil ikke kunnet løses inden for overenskomsternes rammer. Derfor afsættes en særlig lavt- og ligelønspulje på fem milliarder kr. til de førstkommende offentlige overenskomstforhandlinger. Midlerne er øremærket til at bekæmpe uligeløn, men forhandles og fordeles af arbejdsmarkedets parter.

Kommentér forslaget

[gravityform id=”2″ title=”false” description=”false”]

56. Lige ret til barsel til mænd

Tre måneder af barselsperioden skal øremærkes til fædre på samme måde, som det allerede er tilfældet for mødre. Mænd tager nemlig meget mindre barsel end kvinder, og selv om det går fremad, halter udviklingen herhjemme efter de andre nordiske lande. Men der knyttes vigtige bånd i barnets første leveår, og derfor skal fædre ligestilles med mødre som forældre.

Kommentér forslaget

[gravityform id=”2″ title=”false” description=”false”]

57. Bedre støtte til voldsramte og unge, der udsættes for negativ social kontrol

Der skal tilbydes den bedste støtte til mennesker udsat for fysisk eller psykisk partnervold. Og vi skal have ændret de regler, som gør at voldsramte risikerer deres indkomst, hvis de søger hjælp på et krisecenter.

  • Voldsramte, der tager ophold på krisecentre, undtages fra ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet – også før en gennemført skilsmisse.
  • Voldsramte får ret til hjælp til at etablere et nyt liv, et såkaldt psykosocialt efterværn.
  • Der oprettes flere krisecenterpladser.
  • Der oprettes yderligere safehouses for ofre for social kontrol, tvangsægteskaber mv., ligesom der etableres udslusningsboliger, hvor disse unge gradvist kan vende tilbage til en mere normal dagligdag.
Kommentér forslaget

[gravityform id=”2″ title=”false” description=”false”]


TIL TOPPEN ⇑

Tilbage til forsiden

Ret til flere familieformer

Børn skal elskes og passes på af deres forældre – uanset om de har en, to eller tre. Det er ikke samfundets opgave at blande sig i familiens konstruktion eller give den traditionelle kernefamilie særstatus ved at hindre nye familieformer som f.eks. de mange typer af regnbuefamilier. Derimod skal lovgivningen understøtte den måde, folk faktisk vælger at leve på.

58. Flere om forældremyndigheden

Lovgivningen ændres, så det bliver muligt for tre forældre at have forældremyndighed over det samme barn. Vi skal imødekomme, at det danske familiemønstre er i udvikling, og at barnløse par f.eks. kan finde sammen med en tredje om at få et barn.

Kommentér forslaget

[gravityform id=”2″ title=”false” description=”false”]


TIL TOPPEN ⇑

Ligestilling for mennesker med handicap

Vi skal sikre frihed og lige muligheder for alle. Derfor skal også mennesker med handicap kunne deltage ligebyrdigt på alle samfundets niveauer. Vi skal sikre lige adgang til uddannelse og til arbejdsmarkedet – og samtidig garantere økonomisk tryghed, så alle uanset arbejdsevne kan leve værdige liv med frihed til at træffe egne valg.

59. Forbyd diskrimination

Mennesker med handicap skal beskyttes mod diskrimination og sikres samme borgerrettigheder som alle andre.

  • FN’s handicapkonvention, der forbyder diskrimination på baggrund af handicap, skrives ind i al relevant dansk lovgivning. Forbuddet mod diskrimination skal indeholde pligt til ”rimelig tilpasning” for at sikre, at mennesker med handicap kan deltage på lige fod med andre i samfundet.
  • Mennesker, der er sat under økonomisk værgemål, skal kunne stemme til folketingsvalg. En værge skal beskytte eksempelvis udviklingshæmmede mod at komme i økonomisk uføre, men problemer med at administrere sin økonomi kan aldrig blive en rimelig begrundelse for at tage stemmeretten fra borgere. Derfor ændres loven, så ingen udelukkes fra at deltage i demokratiet.
Kommentér forslaget

[gravityform id=”2″ title=”false” description=”false”]

60. Styrk borgernes retssikkerhed

Et borgerligt ombud skal efter svensk forbillede støtte og hjælpe borgere til at gøre brug af de tilbud, de efter serviceloven har krav på – og med at klage over kommunale afgørelser. Klager skal gives opsættende virkning, så borgeren kan beholde hjælpen, til sagen er færdigbehandlet i Ankestyrelsen. Dermed fjerner vi kommunernes økonomiske incitament til at træffe forkerte afgørelser, fordi de ikke længere vil kunne spare penge, mens en eventuel klage behandles.

Kommentér forslaget

[gravityform id=”2″ title=”false” description=”false”]


TIL TOPPEN ⇑

Integration

Flygtninge og udlændinge skal integreres i samfundet, så de kan leve gode og skabende liv. Men det skal ikke kun være i Underdanmark og i boligblokkene, at den integration finder sted.

61. Mere blandede boligområder

Kommunerne skal kunne anvise boliger andre steder end i det almennyttige byggeri. Socialt udsatte boligområder opstår bl.a., fordi kommunerne kun har mulighed for at anvise boliger i almennyttigt byggeri og ikke hos private udlejere. Men socialt blandede boligområder er en vigtig del af et solidarisk samfund.

  • Kommunerne får anvisningsret til 15 pct. af de private lejeboliger, på samme måde som de i dag har anvisningsret til de almene lejeboliger. Dermed kan socialt udsatte og f.eks. nytilkomne flygtninge få bolig i andre kvarterer end i de almene boligområder.
  • Kommunerne får lovmæssig mulighed til at opkøbe huse i byernes mere velstillede kvarterer og efterfølgende anvise dem som lejeboliger til hjemløse, nytilkomne flygtningefamilier, boligløse studerende og andre med akut boligmangel.
Kommentér forslaget

[gravityform id=”2″ title=”false” description=”false”]

62. Mere blandede skoler og daginstitutioner

Skoler og daginstitutioner spiller en afgørende rolle i integrationen. Vi skal sikre, at nogle skoler og institutioner ikke ender med uoverstigelige problemer, fordi der er for mange børn med for store behov og for få midler til at hjælpe.

  • Kommunerne får midler til sociale normeringer i daginstitutioner, der kan sikre mere tid til de enkelte børn og unge, et udvidet forældresamarbejde og en helhedsorienteret indsats over for socialt udsatte familier.
  • Der ydes tilskud til skoler med en overvægt af elever fra uddannelses-fremmede og socialt udsatte hjem. Pengene skal direkte tilfalde de skoler, som har størst behov.
  • De private skolers statstilskud omfordeles, så skoler, der løfter et socialt ansvar, tildeles en større andel af tilskuddet, og beløbet til fripladser hæves. Dermed motiveres flere privatskoler til at løfte et større socialt ansvar end i dag.
Kommentér forslaget

[gravityform id=”2″ title=”false” description=”false”]


TIL TOPPEN ⇑

Ø
X
STØT enhedslisten
 
Pressekontakt

Du er altid velkommen til at ringe til Enhedslistens pressetelefon på +45 33 37 50 80

NB: Skoleelever henvises til 3337 5050 – og til vores hjemmeside til skoleelever her: www.elevernes.enhedslisten.dk


Simon Malte Olesen

Presserådgiver
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 42 88


Ida Trøiborg

Presserådgiver
E-mail: [email protected] 
Tlf: +45 61 62 56 13


Morten Torbjørn Andersen

Presse- og kommunikationschef
E-mail: [email protected]
Telefon: +45 61 62 54 74

Download: Logoer