Styrket og uafhængigt tilsyn

Enhedslisten vil styrke tilsynet med den finansielle sektor. Finanstilsynet skal have nye beføjelser og flere ressourcer. For at sikre myndighedernes uafhængighed indføres en karensperiode, hvor tidligere embedsfolk ikke kan søge ansættelse i den finansielle sektor. Endelig genindføres kravet om, at der skal sidde en offentligt udpeget repræsentant i bestyrelsen for finansielle virksomheder.

Finanssektoren er en så afgørende samfundsmæssig infrastruktur, at sektoren altid har været omfattet af et langt stærkere tilsyn end andre dele af erhvervslivet. I modsætning til anden virksomhed skal man have en licens fra tilsynsmyndigheden – Finanstilsynet – for at kunne drive bankvirksomhed. Og man kan miste licensen, hvis man ikke lever op til en række dokumentationskrav, eller hvis man ikke lever op til kapitalkrav eller andre typer af krav f.eks. i forhold til at forhindre, at banken bruges til hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet.

Det er helt afgørende, at tilsynet med bankerne har tilstrækkelige ressourcer til at kunne hamle op med bankernes stadig mere komplekse forretningsstruktur, og det stigende behov for tilsyn i forhold til internationale transaktioner.

Svingdørskultur
Det er også afgørende, at Finanstilsynet har en stor grad af uafhængighed i forhold til det politiske system og særligt en uafhængighed fra den sektor, som tilsynet overvåger og kontrollerer. Desværre har vi set en udbredt svingdørskultur mellem finanssektoren og de offentlige instanser, der skal kontrollere den. Det sker igen og igen, at ledende medarbejdere går direkte fra tilsynsmyndighederne til velbetalte job i finanssektoren. I 2015 så vi, hvordan Finanstilsynets chef Ulrik Nødgaard skiftede jobbet som vagthund ud med en direktørstilling i finanssektorens lobbyorganisation Finans Danmark.

I 2017 skiftede ikke mindre end tre ud af fire vicedirektører i Finanstilsynet til ledende stillinger i finanssektoren.[i]

Trafikken går også den modsatte vej.  Finanstilsynets bestyrelsesformand Henrik Ramlau-Hansen måtte i 2018 gå af, fordi han havde haft en ledende stilling i Danske Bank i perioden, hvor den store hvidvaskeskandale, som finanstilsynet undersøger, pågik.

Offentlige repræsentanter i bankerne
Indtil 2002 var det et lovkrav, at der i bestyrelserne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber skulle sidde en offentlig samfundsrepræsentant. Samfundsrepræsentanten var uafhængig, og kunne ikke afsættes af bestyrelsen. Denne blev udpeget af økonomiministeren. I lokale og regionale pengeinstitutter skete udpegelsen efter indstilling fra den kommune eller det amt, pengeinstituttet var hjemmehørende i.

Loven blev oprindeligt indført i 1919, da den omfattede sparekasser uden garanter. Den blev udvidet til at omfatte alle sparekasser i 1937, realkreditinstitutter i 1970, alle banker i 1974, og også alle livs- og pensionsforsikringsselskaber i 1993.[ii]  Ordningen blev afskaffet af VKO-flertallet i 2002 med henvisning til, at den ”i takt med udviklingen hen imod større åbenhed og større gennemsigtighed på markederne havde udlevet sit formål”, og fordi det ikke kunne ”påvises at den offentlige repræsentant havde gjort en forskel i form af øget ansvarlighed i bestyrelsen”, og ikke havde vist sig at være et værn mod ”kriser og ringe driftsmæssige resultater i virksomhederne”.[iii]

I bagklogskabens lys må denne argumentation siges at være ganske misvisende.

 

Enhedslisten foreslår

For at sikre et stærkere og mere uafhængigt tilsyn med finanssektoren foreslår Enhedslisten[iv]:

i. Styrk Finanstilsynet

• Flere ressourcer
  Finanstilsynet tildeles yderligere mindst 20 årsværk, således at tilsynet er så robust, som overhovedet muligt til at håndtere de voksende udfordringer. Det forstærkede tilsyn betales af finanssektoren selv.
• Ret til at udstede bøder

I mange lande har de finansielle tilsynsmyndigheder beføjelser til at udstede endog store bøder for f.eks. hvidvask. For at give finanstilsynet bedre redskaber til at bekæmpe hvidvask foreslår Enhedslisten, at der udarbejdes forslag til en udvidelse af Finanstilsynets sanktionsmuligheder, som kan forelægges for Folketinget.

1. Sæt ind mod svingdørene mellem tilsyn og finanssektor
   Det er afgørende, at der er tillid til, at Finanstilsynet og Bagmandspolitiet operer med stærk integritet og uafhængighed. Jobskifte direkte mellem tilsynsmyndighederne, og den sektor de skal kontrollere og efterforske, kan føre til interessekonflikter. Derfor bør der indføres et værn mod disse interessekonflikter.

• Råd skal godkende jobskifte mellem offentlige tilsynsmyndigheder og finanssektor
  Med inspiration fra britisk og spansk lovgivning nedsættes et råd, der inden for en karensperiode på to år skal kontrollere jobskifte fra topposter i det offentlige til topposter i det private erhvervsliv og omvendt. Søger man f.eks. fra en ledende post i Bagmandspolitiet til et job i finanssektoren, skal man pålægges at kontakte rådet, der derefter bl.a. undersøger:
  • Hvilken rolle, den pågældende skal opfylde i den ansættende virksomhed.
  • Om den nye rolle medfører kontakt med regeringen/myndigheder
  • Om ansøgeren inden for de sidste 2 år har haft kontakt med den ansættende virksomhed
  • Om institutionen, hvor ansøgeren kommer fra, fortsat har kontakt til den ansættende virksomhed.
  • Om ansøgeren har været med til at tage beslutninger, der vedrører den ansættende virksomhed eller dennes konkurrenter
  • Om ansøgeren haft adgang til følsomme oplysninger eller politikbeslutninger af betydning for den ansættende virksomhed eller dennes konkurrenter.

Hvis rådet på baggrund af dette inden for karensperioden ikke kan godkende et jobskifte fra privat til offentlig ansættelse, kan ansættelsen i den offentlige post ikke gennemføres. For ansatte i offentlige topposter skal der indføres klausuler i ansættelseskontrakten, der ved skifte til en ansættelse i det private erhvervsliv forpligter dem til at følge rådets afgørelser. Brud på denne klausul vil medføre sanktioner f.eks. i form af en betydelig økonomisk bod eller karantæne fra fremtidige ansættelser i det offentlige.

 

iii. Genindføre kravet om samfundsrepræsentanter i bankerne
For at forebygge kriminel eller ansvarsløs adfærd i finanssektoren vil Enhedslisten genindføre loven om samfundsrepræsentanter i finansvirksomheders bestyrelser, dog med en række modifikationer.
I den tidligere lovgivning havde samfundsrepræsentanten ingen særlige muligheder for at underrette ministeren eller myndighederne, hvis vedkommende opdagede mistænkelige forhold. Tværtimod måtte den offentlige repræsentant ikke orientere økonomiministeren om konkrete forhold, fordi det ville være et brud på tavshedspligten.[v] Samtidig var der en høj tærskel for, hvornår repræsentanten skulle kontakte Finanstilsynet.  Det var også uklart, hvilke principper repræsentanten skulle lægge til grund for sin varetagelse af samfundets almene interesser. Derfor endte vedkommende ofte med at fungere som et almindeligt bestyrelsesmedlem med fokus på instituttets indtjening.

Enhedslisten vil derfor indføre ordningen i en ny og bedre form, hvor samfundsrepræsentanterne sikres større beføjelser og muligheder for at underrette myndighederne, ligesom deres opgaver og rolle skal defineres klarere.

• Ny model for samfundsrepræsentanter i finansielle virksomheder
  Kravet om samfundsrepræsentanter genindføres. Ordningen skal igen omfatte alle banker, spare- og andelskasser, realkreditinstitutter samt livs- og pensionsforsikringsselskaber. Ordningen udvides til også at omfatte alle finansielle holdingselskaber. I øvrigt organiseres ordningen ud fra følgende principper:

 

• Der udvikles et særligt opgavesæt, som definerer, hvilke funktioner samfundsrepræsentanten skal have for at sikre offentlighedens interesse.
• Samfundsrepræsentanten skal være en uafhængig repræsentant, der ikke kan afsættes af generalforsamlingen.
• Samfundsrepræsentanten fritages for tavshedspligt, for så vidt angår orientering af offentlige myndigheder. Samfundsrepræsentanten har fortsat tavshedspligt i forhold til privatpersoner eller private virksomheder.
• Samfundsrepræsentanten skal som andre bestyrelsesmedlemmer kunne leve op til Finanstilsynets fit-and-proper-krav, der stiller krav om både relevant finansiel viden, faglig kompetence og erfaring svarende til det ansvarsniveau, som vedkommende skal varetage.[vi]
• Samfundsrepræsentanten må ikke have et afhængighedsforhold til instituttet eller selskabet, eller kunne få interessemodsætninger og habilitetsproblemer som følge af hvervet.
• For landsdækkende pengeinstitutter, realkreditinstitutter, alle livs- og pensionsforsikringsselskaber samt finansielle holdingselskaber udarbejder Finanstilsynet et notat til Erhvervsministeren, som indeholder tre egnede kandidater, som erhvervsministeren vælger ud fra. For lokale og regionale institutter skal udpegelsen ske efter indstilling fra den kommune eller region, som pengeinstituttet er hjemmehørende under.

Samfundsrepræsentanten er berettiget til et passende vederlag, der dog ikke behøver at være på niveau med de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Vederlaget betales af den pågældende finansielle virksomhed.

[i] Barsøe, Magnus (2018). Gud bevare afdragsfriheden. People’s Press: 238.

[ii] Finanstilsynet (1997). 1 Den offentlige repræsentant, kapitel 1 i Finanstilsynet (1997) Håndbog for offentlige repræsentanter i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. https://www.finanstilsynet.dk/upload/finanstilsynet/publik/publikationer/haandbog/index.htm

[iii] Bendt Bendtsen (2002). Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven. Økonomi- og Erhvervsministeriet, 23.01.2002. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=91346

[iv] En række af forslagene er inspireret af forslag fra Transparency International – se her https://www.transparency.org/files/content/corruptionqas/Cooling_off_periods_regulating_the_revolving_door_2015.pdf

[v] Finanstilsynet (1997). 1 Den offentlige repræsentant, kapitel 1 i Finanstilsynet (1997) Håndbog for offentlige repræsentanter i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. https://www.finanstilsynet.dk/upload/finanstilsynet/publik/publikationer/haandbog/index.htm

[vi] Finanstilsynet (2014). Vejledning om krav i den finansielle lovgivning til direktørers og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (fit and proper). Finanstilsynet, 29.10.2014. https://www.finanstilsynet.dk/~/media/Indberetning/2014/Vejledninger/Fit-and-Proper-vejledning_291014.pdf?la=da